I dag findes der en lang række udbydere af livredningsprøver, så det kan være svært at finde ud af, hvilken man skal vælge, hvis man fx. vil være livredder, søger ind på politiskolen, eller vil have den
størst mulige sikkerhed ved skolens eller fritidshjemmets svømmeundervisning.

På markedet findes p.t.
  •  Erhvervslivredderprøven, Halinspektørforeningen (for ansat svømmehalspersonale)

  •  Den Kompetencegivende Bassinprøve, Livredningskurser

  •  Bassinlivredderprøve, Dansk Svømmeunion

  •  Opsynsprøven, Team Bade (for svømmeklubber og andre brugere, der underviser i svømmehaller
     i Københavns Kommune)

  •  Bassinprøve og Lille Bassinprøve, Team Bade (for skoler og pædagoger, der underviser i
     svømmehaller i Københavns Kommune)

  •  Opsynsprøve, Århus Kommune (for skolelærere/pædagoger i Århus Svømmestadion)

Hertil kommer Livredningskursers' Varmtvandsbassinprøve og en lignende prøve for offentlige varmtvandsbassiner i Randers Kommune, som udelukkende henvender sig til instruktører i varmtvands- og terapibassiner med lav dybde.

Prøven skal leve op til dit ansvarsområde

Loven siger intet om hvilken prøve, du skal have i svømmehallen, men den siger noget om, hvilket
ansvar du har som livredder, svømmetræner, skolelærer eller pædagog. Iflg. loven har svømme-
trænere i svømmeklubber/idrætsforeninger præcis det samme ansvar over for klubbens svømmere,
som livreddere har overfor badegæster i svømmehallen (culpa-ansvar). For skolelærere og pædagoger
gælder endnu strammere regler omkring ansvaret for de børn, de har med i svømmehallen.
Du kan læse mere om skolelæreres og pædagogers lovmæssige ansvar her.

En livredders ansvarsområde er hele svømmehallen inkl. bassin, sauna, kontorer, græsplæner og parkeringspladser omkring svømmehallen. Det betyder også, at en livredder skal have livredningsmæssige færdigheder, der dækker hele dette område,
og det er meget mere omfattende end at kunne redde en druknet op fra bunden og bjærge vedkommende ind til kanten.
Da svømmetræneres, skolelæreres og pædagogers ansvar iflg. loven er på samme niveau eller større end livredderens,
betyder det, at disses livredningsmæssige færdigheder mindst også skal være på niveau med en
livredders.

Sammenhæng mellem test og sikkerhedsniveau
En livredningsprøves niveau er afhængig af flere faktorer: Hvordan der testes, pensum, og så vidt
også hvilket pensum, der har været undervist i på et evt. forudgående kursus, idet en test eller
eksamination i f.eks. svømmehalsrelateret førstehjælp kun er en stikprøvekontrol.

I Danmark er der kun 3 prøver, hvor der testes i hele livredderens ansvarsområde, som kan deles
op i tre underområder:

  •  Anlægsdel, som fx. omfatter alarmerings- og evakueringsplan, håndtering af kemikalier,
     sikkerhedsforanstaltninger ved vipper, rutsjebaner, klatrevægge mv. forebyggelse af ulykker
     i svømmehallen mv....

  •  Livredningsdelen i vand, hvor der testes i bl.a. svømmefærdigheder, dykkefærdigheder, bjærge-
     færdigheder, ophalingsfærdigheder mv...

  •  Svømmehalsrelateret førstehjælp, hvor der bl.a. testes i genoplivning ved hjælp af svømme-
     hallens genoplivningsudstyr (HLR og hjertestarter i kombination), saunaulykker, faldulykker,
     blødninger, sygdomme mv...

De 3 prøver er: Erhvervslivredderprøven (kun for ansatte i svømmehaller), Den kompetencegivende
bassinprøve og Bassinlivredderprøven.

I de fleste andre prøver, der udbydes, testes udelukkende i livredningsdelen i vand.
Ingen af disse prøver er således omfattende nok til at dække hele livredderens ansvarsområde.

Men hvilken af de tre prøver skal du så vælge? Det afhænger af, hvad du skal bruge den til.

Vil du gerne være livredder i en svømmehal, skal du i 99% af tilfældene bestå en erhvervs-
livredderprøve ved både ansættelse og senere mindst en gang årligt for fortsat at kunne forblive
livedder i den pågældende svømmehal.
Svømmehallerne i Danmark anvender i overensstemmelse med deres paraplyorganisation Halinspektørforeningens anbefaling erhvervslivredderprøven som testredskab til at vurdere
livreddernes kvalifikationer. Man kan fx. på Dansk Svømmeunions hjemmeside læse, at unionens Bassinlivredderprøve også gør krav på at være livreddernes foretrukne testprøve. Men i en pjece fra
Rådet for større badesikkerhed kan du læse, at Halinspektørforeningen udelukkende anbefaler
Erhvervslivredderprøven.

Men hvad er så forskellen på de to prøver, der bejler til testprøve for livreddere i svømmehaller ??

Bryder vi prøverne ned i deres enkeltbestanddele, så vil vi se nogle væsentlige forskelle i bl.a. krav
til færdigheder og fysik

I begge prøver starter vanddelen med 200 m svømning, hvor de 50 skal svømmes på tid. I bassinlivredderprøven svømmes de 50 m på tid af de 200 meter, hvorefter prøvetageren kan bruge lige
så længe man vil på de sidste 150. Det er før set at en prøvetager brugte 20 minutter på at svømme de sidste 150 meter, hvorefter prøvetager er meget frisk ved de efterfølgende 2 dyk. Resten af prøven er kendetegnet ved at man efter hvert element kommer op på kanten og holder pause, så man er ikke særligt fysisk presset i denne prøve. De 200 meter svømning har da heller ikke nogen redningsfaglig relevans, men er udelukkende taget med for at "bevise", at man svømme 200 meter uden hjælpemidler,
hvilket er den nordiske definition på, at man kan svømme. 

I Erhvervslivredderprøven er det lige omvendt. Her ligger de 50 m på tid sidst i de 200 meter, hvorefter man uden pause skal dykke ned til bunden, mellem de 2 dyk er der kun 30 sekunders pause, mens der er i bassinlivredderprøven er det dobbelte. Resten af prøven er kendetegnet ved at der ikke er nogen pause mellem de forskellige elementer.  Hvilket gør Erhvervslivredderprøven fysisk væsentlig mere krævende end bassinlivredderprøven. Herudover indeholder erhvervslivredderprøven flere elementer end i bassinlivredderprøven – herunder frigørelsesgreb og bjærgning af panisk medie – en slags selvforsvar i vandet, som i sig selv også er fysisk krævende. Kigger man på brochuren for, hvordan man bliver livredder i svømmehallerne i Københavns Kommune, lægges der også vægt på at man er i god fysisk form.

Ønsker du at forberede dig bedst muligt på Erhvervslivdderprøven fordi du gerne vil være livredder
eller teknisk serviceassistent i en svømmehal, vil du med fordel kunne tage kurset "Den kompetencegivende bassinprøve", der indeholder alle de faglige elementer af Erhvervslivredder-
prøven og enevidere fysisk også er skruet sammen som Erhvervslivredderprøven - dvs. alle dele
kommer lige efter hinanden uden pause. Herudover får du et grundigt kursus i svømmehalsrelateret førstehjælp, der sikkerhedsmæssigt gør dig klar til at indgå i sikkerhedsnormeringen fra første dag
på jobbet.

Er du pædagog eller skolelærer får du det kompetencegivende bassinprøvekursus komptence
til at være livredningsansvarlig i både svømmehallen og på stranden, idet du også lære fx. at
 risikovurdere en strand, planlægge sikre strandophold og lave beredskabsplaner for, hvis ulykken alligevel skulle opstå stranden. På kurset får du undervisning af DFR-certificerede førstehjælps-instruktører med masser af erfaring fra livredningsverdenen.

På et livredningskursus vil du opnå et markant højere livredningsniveau end hvis du blot går
til en prøve. Fra forskning ved vi, at livredningstræning i sig selv nedsætter stressniveauet, som ved
en ulykke kan gøre dig handlingslammet. Så udover, at du vil føle dig langt mere sikker på at bestå en erhvervslivredderprøve på din første arbejdsdag, hvis du søger livredderjob,
så vil du også være mere handledygtig som livredningsansvarlig ved jeres daglige
svømmehalsaktiviteter uanset om du er livredder, svømmelærer eller pædagog, som har
børnene med i svømmehallen.





Hvilken prøve skal du så vælge?

Er du ansat som livredder i en svømmehal anbefaler Halinspektørforeningen, at personalet anvender
erhvervslivredderprøven til at teste livreddernes færdigheder. Denne prøve er udelukkende for per-
sonale, der er ansat i svømmehallen og gælder i øvrigt kun for den svømmehal, hvori den er taget.

Ønsker du at blive livredder, vil den kompetencegivende bassinprøve være det optimale valg. Her får
du en bred og målrettet uddannelse på alle livredderens 3 sikkerhedsmæssige kompetenceområder
og dermed har du efter uddannelsen de samme færdigheder som dine kommende livredderkolleger.

Når svømmehallen slår et livredderjob op, ønsker de sig en ny kollega, der livredningsmæssigt har
de samme kompetencer som de øvrige livreddere i svømmehallen, således at vedkommende kan
indgå i svømmehallens sikkerhedsnormering fra første dag.
I en række svømmehaller vil du end ikke komme til jobsamtale, hvis du ikke har fremsendt et
livredningsbevis sammen med din jobansøgning.

Hvis du søger ind på politiskolen eller ambulanceskolen, giver alle 3 prøvebeviser dokumentation for,
at du kan svømme, dykke og bjærge. Vær dog opmærksom på dybden, når du vælger hvilken
svømmehal, du vil tage din livredningsprøve i. Jo dybere bassinet er, des bedre dykkefærdigheder
kan du dokumentere overfor en potentiel kommende arbejdsgiver, uanset om det er en svømmehal,
politiskolen eller ambulanceredderskolen. Med i bagagen får du med den kompetencegivende
bassinprøve også et omfattende førstehjælpskursus, som også tæller med i bedømningen i
ansættelses-/optagelsesprocessen til både livredderjobbet, politiskolen og ambulanceredderskolen.