Nyhedsbrev 4 - 04/05 - 20.12.2004


Kære Masterssvømmer / Mastersklub
 
I dette nyhedsbrev vil du kunne læse om:
 
a)  Forord
b)  Styregruppen bag Masters Clinic 2005 nedsat
c)  Alle præsentationer og resultater af workshops fra Masters Clinic 2004 samlet
d)  KVIK klar med 2. afdeling af Boble Cuppen – og ikke mindst BobleFesten
e)  Finnish Super Masters den 29. januar 05
f)  Sverige søger mesterskabsarrangører i 2006, 07 og 08
g)  Nytt registreringssystem för Masters i Sverige
ih  Norsk MastersTræningslejr 31. juli - 7. august 05
i)  Deadline udsat for tilmelding til Indkvartering ved EM2005
j) 15. maj 05 tilmeldingsfrist til EM
k)  Kalenderen

 
 
--------------------------------------------------------------------
KeAn Consult - Effektiv proces-, organisations- og kommunikationsmanagement
Kurser, foredrag og rådgivning, der skaber vækst i din svømmeklub - Tlf. +45 2078 1525
---------------------------------------------------------------------
 
 
Ad a) Forord
Foråret 2005 byder på en lang række spændende stævner i hele Skandinavien, og så kan vi også så småt begynde at se frem til EM 2005 i Stockholm om blot 8 måneder. Forberedelserne hertil er allerede i fuld gang i mange klubber. Herudover har de skandinaviske svømmere mulighed for både at deltage på en masterstræningslejr på Club LaSanta (De Canariske Øer) i begyndelsen af juni og en norsk masterstræningslejr i Skedsmo i Norge i begyndelsen af august. De danske masterssvømmere tilbydes EM-fællestræning i 2 til 3 uger optil EM, der afvikles den 16-21. august 2005.
På MastersNews.dk glæder vi os til at følge de mange aktiviteter i 2005 med oplæg, nyhedsreportager og analyser, ligesom vi også følger udviklingen i resten af verden. Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at ønske vore mange læsere en god jul og et rigtig godt nyår.
 
 
Ad b) Styregruppen bag Masters Clinic 2005 nedsat
Den 5. januar 2005 mødes styregruppen bag Masters Clinic 2005 i Malmö for bl.a. at planlægge emnerne for clinic’en. Styregruppen tager blandt andet udgangspunkt i evalueringen fra Masters Clinic 2004 samt brainstormingen fra clinic’ens "Fremtidsværksted".
 
Styregruppen vil dog gerne have endnu flere input, og du er meget velkommen til at skrive til en af nedenstående i styregruppen
 
Poul Danborg - Mastersudvalget / Dansk Svømmeunion
Ken Andersen – Mastersudvalget / Dansk Svømmeunion
Kirsten Christiansen – Kursuskoordinator SRØ / Dansk Svømmeunion
Kent Hamberg – Ordförende i Svenska Masterskommitté
 
 
Ad c) Alle præsentationer og resultater af workshops fra Masters Clinic 2004 samlet
www.mastersnews.dk finder du nu alle præsentationer og resultaterne af de workshops, der løbende blev afviklet i forbindelse med de forskellige indlæg.
 
 
Ad d) KVIK klar med 2. afdeling af Boble Cuppen – og ikke mindst BobleFesten
Anden afdeling af Boble Cuppen som består af et lille stævne og efterfølgende "BobleFest"
løber af stablen den 15. januar 2005 i Kastrup Svømmehal. Festen dog i KVIK’s nyrenoverede
klublokaler samme sted. I første afdeling af Boble Cuppen bragte Triton Ballerup sig over-
raskende i spidsen med 150 point foran USG's to hold, hhv. 138 og 134 point. USG skal således
stille med et stærkere hold, hvis universitetsklubben vil genvinde Boble Cup-titlen for tredje år i
træk.
 
Klubber, der ikke var med i første afdeling, kan sagtens være med i 2. afdeling, da BobleFesten
ofte er det største trækplaster ved disse stævner. Sidste tilmeldingsfrist for både stævne og fest
er den 29. december 2004. Du kan læse hele invitationen og alt om reglerne for Boble Cuppen
www.mastersnews.dk
 
 
Ad e) Finnish Super Masters den 29. januar 05
Espoo, der lagde svømmehal til Nordiske Masters i oktober 2004 er også vært ved Finnish Super Masters den 29. januar 05. Startberettigede er årg. 80 og ældre. Også præ-masters kan deltage, men er ikke med i "masterskonkurrencen". Du kan finde mere om Finnish Super Masters her..
 
 
Ad f) Sverige søger mesterskabsarrangører i 2006, 07 og 08
Den svenske masterskommitté søger arrangører af de Åbne Svenske Kortbanemesterskaber den 17-19 marts, alt. 24-26 marts 2006, 16-18 marts, alt. 23-25 marts 2007 og 04-06 april, alt.11-13 april 2008. Ansøgninger til Masters-SM 2006 skal indsendes senest den 28. februar 2005 og ansøgninger til 2007 og 2008 skal indsendes senest den 30. april 2005. Ansøgninger til info@simforbundet.se
 
 
Ad g) Nytt registreringssystem för Masters i Sverige
Från den 1 januari 2005, genomförs ett nytt registreringssystem för Masters. Vi kommer att använda samma system som simmarna "OCTO".
Information och instruktioner kommer inom kort att sändas till de klubbar som har MASTERS.

Klubbar
 
------------------------------------------------------
Annonce
Klubbens trænere/instruktører er de første, forældrene kigger på, når der opstår ulykker af mere eller mindre alvorlig karakter i svømmehallen. Træner-t-shirten med klubbens logo på skaber en solid profil udadtil, men sender også et signal om autoritet, og denne autoritet gælder måske især også i ulykkessituationer, hvor det forventes at den enkelte træner/instruktør for alvor træder i karaktér.
 
I Livredningskurser har vi udviklet et forberedelseskursus til bassin- og livredderprøven, der tager udgangspunkt i livreddende førstehjælp – uanset om ulykken sker i vandet eller på land. Vi uddanner i ulykkesledelse og ulykkespsykologi og giver klubbens instruktører de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, der sætter den enkelte i stand til at gribe ind i livstruende situationer og varetage sikkerheden i en svømmehal
 
Klik ind på www.livredningskurser.dk og se, hvad vi kan tilbyde din klub – Din indsats redder menneskeliv
---------------------------------------------------
 
 
Ad h) Norsk MastersTræningslejr 31. juli - 7. august 05
Det norske Mastersudvalg og Skedsmo Svømmeklub inviterer til langbanetræningslejr for masters i Lillestrøm i perioden 31. juli til 7. august 2005. Træningslejren er primært tænkt som et tilbud til de norske EM-svømmere, men er åbent for alle - også udenlandske svømmere. Der kan maksimum deltage 35 svømmere på træningslejren. Læs mere her
 
 
 
Ad i) Deadline udsat for tilmelding til Indkvartering ved EM2005
Alex Nielsen har fået forlænget tilmeldingsfristen på Hotel og Vandrehjem Zinkensdam (www.zinkensdamm.com), hvor danske masterssvømmere + evt. familie og venner kan overnatte i forbindelse med EM 2005 i Stockholm.
 
Priserne, som Alex Nielsen har forhandlet hjem, er noget under listeprisen.

1 hoteværelse (2 personer): DKK 1.100,00 pr. nat - eller DKK 550,00/person ved to personer
1 vandrehjemsværelse (4 personer): DKK 850,00 pr. nat – eller DKK 212,50/person ved 4 personer.
 
Bustransport tur/retur København / Stockholm DKK 500,00-650,00 afhængig af hvor mange, der
melder sig til.
 
Ny bindende tilmeldingsfrist er den 1. april 2005 hos Ken Andersen på kenan@get2net.dk. I tilmeldingen skal stå hvilken indkvarteringsløsning, man har valgt - herunder evt. hvem man skal bo sammen med, og om man ønsker at benytte tilbudet om bustransport. Hvis du ønsker at benytte tilbudet om bustransport, men hellere vil bo et andet sted, er dette også muligt. Tilmeldingsfristen for bustransporten er også den 1. april 2004. Alle tilmeldte får den 5. april besked om hvilket depositum, der skal indbetales afhængig af den løsning, der er valgt, og den 12. april 2005 skal depositum være indebetalt på masterskontoen i Jyske Bank.
 
Dem, der har tilmeldt sig allerede, er sikret plads til såvel hotel som bustransport.
 
 
Ad J) 15. maj 05 tilmeldingsfrist til EM
De danske stævnetilmeldinger til EM i Stockholm skal være Else Marie Hjortkjær i hænde senest den 15. maj 2005. Den nøjagtige tilmeldingsprocedure vil fremgå på www.danskemasters.dk i løbet af foråret.
 
 
Ad K) Kalenderen
 
2005
15. januar – Boble Cup II – Kastrup (DK)
22. januar - SRØ Masters (open) - Hvidovre (DK)
29. januar - Finnish Super Masters - Espoo (FIN)
12. februar – Fynske Masters 2005 – Open (DK)
12-13. marts - DOM-K - Nykøbing Falster (DK)
19-20 marts - Finnish Open Championship 2005 - Åland (FIN)
15-17. april - Öppna Svenska Masters 2005 - Linköping (SWE)
15-17. april - Åpent Norsk Masters 2005 - Pirbadet/Trondhjem (NO)
16-17. april - DOM-L – Brønderslev (DK)
22-23. april - Icelandic Masters Open Championship – Siglafjordur (ISL)
30. april - Boble Cup III – Damsøbadet / Frederiksberg (DK)
03-10. juni - Fællesnordisk træningslejr - LaSantaSport - Lanzarote (SPA)
22-31. juli - World Masters Games - Edmonton (CAN)
31. juli – 07. aug. - Norsk Masters Træningslejr - Skedsmo (NO)
16-21. august - EM - Eriksdalsbadet/Stockholm (SWE)
01-02. oktober - Nordiske Masters – Bergen (NO)
05. november – Åbne Københavnske Masters – Kastrup (DK)
 
2006
August - VM - Stanford University / Californien (USA)
 
2009
World Masters Games - Sidney (AUS)
Venlig mastershilsen
Ken Andersen, redaktør
Info@mastersnews.dk / tlf +45 2078 1525
 
------------------------------------------------------------
Sommerhusferie på Bornholm ??? - klik ind på http://hjem.get2net.dk/kean/ferie
Bouncy - Adventure, rapelling, firmaarrangementer og polterabends – www.bouncy.dk
KeAn Consult - Effektiv proces-, organisations- og kommunikationsmanagement
Kurser, foredrag og rådgivning, der skaber vækst i din svømmeklub Tlf. +45 2078 1525
Livredningskurser – Forberedelskurser til bassin- og livredderprøve – www.livredningskurser.dk
------------------------------------------------------------
 
Med mere end 1500 skandinaviske læsere er dette gratis nyhedsbrev en af de stærkeste informationskilder i Europa om masterssvømning. Vi følger udviklingen tæt i nordisk og europæisk masterssvømning, og krydrer med historier fra hele verden. Nyhedsbrevet er derfor næsten altid først med mastersnyheder fra nær og fjern. Tilmelding/afmelding af nyhedsbrevet via MastersNews : http://www.mastersnews.dk